Begrænset eller dårlig belysning på arbejdspladsen påvirker os mere, end vi tror. Almindelige påvirkninger af dårlig belysning er for eksempel træthed og koncentrationsbesvær, og det er absolut ikke optimalt til skrivebordsarbejde.

Efterhånden som kontorer og arbejdspladser bliver mere og mere fleksible og får mere åbne planløsninger, skal kontorbelysningen også være mere fleksibel. En god skrivebordslampe bliver mere og mere vigtig, så hver enkelt medarbejder kan få tilstrækkelig og god kontorbelysning til arbejdet.   

Ved at arbejde aktivt med jeres kontorbelysning får I mulighed for at forbedre arbejdsmiljøet med enkle midler. Vi giver tips til, hvordan I kan skabe god belysning med skrivebordslamper, loftlamper og naturligt lys på kontoret.

Skab god kontorbelysning på den moderne arbejdsplads

I dag har størstedelen af os, der arbejder på kontor, et hæve sænkebord for at skåne vores rygge. Der er rigtig mange fordele ved et hæve sænkebord – læs vores artikel om, hvorfor et hæve sænkebord er en investering i helbredet  – men indretningen skal helst være lidt mere fleksibel, hvis vi skal få det fulde potentiale ud af hæve sænkebordet. Der bliver flere faktorer at tage hensyn til i indretningen, når vi har en mere varieret arbejdsposition på kontoret – for eksempel skrivebordslamperne.

1. Gå efter god punktbelysning med skrivebordslamper

God punktbelysning, for eksempel med en skrivebordslampe på hvert skrivebord, kan løse normale problemer, som ofte opstår når en medarbejder skifter mellem at stå op og sidde ned ved skrivebordet. Med en skrivebordslampe på hvert bord kan hver medarbejder hele tiden få optimalt arbejdsbelysning. Derudover får medarbejderen mulighed for selv at styre sin belysning ved hjælp af sin skrivebordslampe.

Se vores udvalg af skrivebordslamper.

2. Placer skrivebordslampen korrekt

En skrivebordslampe giver jævn belysning på skrivebordet, og for mange medarbejdere er det vigtigt, at lyset kan justeres og rettes til. Derudover findes der følgende ting at tænke på, når skrivebordslampen skal placeres på skrivebordet:

  • En skrivebordslampe skal placeres under øjenhøjde, omkring 40 centimer over bordpladen, så man ikke bliver blændet af lyset
  • Hvis man skriver meget i hånden, er det vigtigt, at lampen ikke står, så man skygger for sig selv. Hvis du er venstrehåndet, er det bedst at have skrivebordslampen på højre side, og modsat hvis du er højrehåndet – så vil hånden ikke skygge for lyset, når du skriver

Det har også stor betydning for belysningen, om I vælger en skrivebordslampe med symmetrisk eller asymmetrisk lys, da de skal placeres på forskellige måder. 

  • Skrivebordslamper med symmetrisk lys passer godt ind, hvis du behøver stærk belysning på et specifikt område eller objekt – derfor bør en skrivebordslampe med symmetrisk lys placeres nærmere det, som skal lyses op, end en asymmetrisk skrivebordslampe
  • Skrivebordslamper med asymmetrisk lys fordeler lyset jævnt over hele bordpladen og forhindrer, at du bliver blændet af lyset. Asymmetriske skrivebordslamper skal placeres lige oven over det område, som du arbejder med og vil lyse op.

Glem ikke resten af kontorbelysningen

Udover punktbelysning og lyset fra din skrivebordslampe er det også vigtigt, at resten af belysningen på kontoret er god. Dårlig kontorbelysning kan føre til hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. Gode retningslinjer at følge, når det kommer til kontorbelysning, er:

  • Sørg for en jævn belysning på alle arbejdspladserne
  • Undgå skarpt lys, som blænder

Ved at vælge loftlamper, som giver en jævn belysning på hele kontoret, kan I få en rigtig god kontorbelysning. Der findes for eksempel smarte loftlamper, som placeres over hvert enkelt skrivebord, så lyset passer til medarbejderen, og så medarbejderen selv kan justere sig eget lys. Se vores udvalg af loftlamper.

Bland naturligt lys med kunstigt lys

Når I skal indrette kontoret, er det altid godt at udnytte naturligt lysindfald mest muligt. Naturligt lys giver energi, og det har en bedre effekt på os end kunstigt lys. Derudover vil de fleste af os hellere se på en blå (eller regnfuld) himmel end ind i en væg, når vi arbejder. Det er derfor en god idé at udnytte vinduerne på kontoret mest muligt og blande naturligt lys med kunstigt for en hel optimal kontorbelysning.

Se hele vores udvalg af kontorbelysning og bliv inspireret til at skabe godt lys på kontoret. 

Hvad vores kunder siger

Et udvalg af vores kunder

Microsoft
Carlsberg
Daniel Wellington
Google
Eton
Sony Music