Der findes et hav af forskellige kontorstole, og det kan være svært at finde rundt, hvad der er fordelene ved den ene frem for den anden. Beslutningsprocessen bliver derfor svær, fordi der findes så mange forskellige valgmuligheder, men fortvivl ej! Vi har udarbejdet denne guide netop for at hjælpe dig med at finde frem til, hvilken slags kontorstol, der passer bedst til dig.

 

Ergonomisk kontorstol som støtter eller sadelstol som aktiverer?

Når du skal vælge, hvilken slags kontorstol du skal have til kontoret, er der nogle ting, der er vigtige at tænke over:

 

  • Hvor meget sidder du ned og arbejder pr. dag?

  • Står du ofte op ved skrivebordet?

  • Vil du gerne kunne læne dig tilbage og støtte ryggen?

  • Sidder du helst helt oprejst, og vil ikke have ryglæn?

  • Benytter du dig af armlæn på stolen?

 

Tænk over, i hvilke arbejdsstillinger du oftest befinder dig, mens du er på kontoret. Står du meget op, kan du evt. supplere den stående arbejdsstilling med en sadelstol eller skammel, som du let kan støtte dig til, hvis du bliver lidt træt. Sidder du ned mange timer, er det virkelig vigtigt at sidde godt, og her kommer en ergonomisk kontorstol ind i billedet.

 

Ergonomisk kontorstol

Hvis du sidder ned mange timer hver dag mens du arbejder, er det vigtigt, at du sidder godt. Mange rygskader, problemer med skuldrene og ondt i nakken begynder, fordi vi sidder forkert ved skrivebordet – men det kan heldigvis undgås. En ergonomisk kontorstol er designet til at sørge for god ergonomi ved at støtte kroppen mest muligt. Det største kendetegn ved ergonomiske kontorstole er, at de kan tilpasses den enkelte person med mange forskellige funktioner, og dermed støtte kroppen bedst muligt.

 

En god ergonomisk kontorstol til dig

Hvis du nu er kommet frem til, at en ergonomisk kontorstol er det, du behøver for at få den bedst mulige arbejdsstilling samt undgå belastning af ryg, nakke og skuldre, skal vi komme frem til, hvilken type ergonomisk stol, der er bedst til dig. Hvilke funktioner er vigtige for dig? Skal ryglænet kunne lænes langt tilbage? Skal sædet kunne vippe? Skal armlænene kunne justeres i højden? Skal der være støtte til nakken? Skal ryglænet være højt for optimal støtte til ryggen? Disse funktioner er blot nogle af de ting, der kendetegner en ergonomisk kontorstol. Hvilke er vigtige for dig? Vælg stolen ud fra, hvad du vil sætte pris på når du sidder ned og arbejder.

 

Se vores store udvalg af ergonomiske kontorstole, og find den helt rette til lige netop dig og dine behov.  

 

Aktiv sadelstol

En sadelstol har et sadelformet sæde, som gør det let at holde overkroppen oprejst og rette ryggen, mens man sidder ned. Ofte har en sadelstol enten intet eller et meget let ryglæn, da det netop er meningen, at man skal rette sig op i stedet for at læne sig tilbage. En sadelstol kaldes også for en aktiv stol, da kroppen bliver aktiveret, mens du sidder på den – især rygmusklerne og coren bliver trænet og stimuleret, når du sidder på en aktiv stol. På den måde kan du faktisk gøre din ryg og resten af din krop en tjeneste, mens du arbejder, og på den måde undgå rygsmerter og ondt i nakken.

 

Sadelstol, pilates-stol eller balancestol?

Når det kommer til aktive stole, som hjælper dig med at få en bedre og mere ret holdning, når du sidder og arbejder, findes der forskellige typer.

En sadelstol har, som tidligere nævnt, et sadelformet sæde, som gør det let at sidde ret og aktivere coremusklerne og ryggen. Det er både skånsomt og styrkende for ryggen, og samtidigt giver det en bedre blodtilførsel til benene, eftersom der kommer mere vægt på dem. En god blodcirkulation hjælper til med at holde energiniveauet oppe, så du bedre kan koncentrere dig under hele arbejdsdagen.

En  har et sæde, som minder om en pilatesbold – der er nemlig luft i. Det luftfyldte sæde gør, at du – ligesom på en pilatesbold – skal koncentrere dig om, hvordan du sidder, og derved bedre husker, at du ikke skal falde sammen i ryggen. Derudover hjælper sædet til med at du får styrket både overkrop og ben, samtidigt som du holder ryggen ret.

En balancestol har en vippefunktion, som gør det let at bevæge kroppen, mens du sidder og arbejder. Kroppen har godt af at blive rørt på, og du vil derfor få det bedre, hvis du ikke bare sidder stille en hel arbejdsdag. En balancestol vil følge dine bevægelser og dermed hjælpe til med at røre på kroppen, samtidigt som du styrker både ben, baller, ryg og mavemuskler ved at sidde på den bevægelige stol.

Hvad vores kunder siger

Et udvalg af vores kunder

Microsoft
Carlsberg
Daniel Wellington
Google
Eton
Sony Music