VERPAN er en dansk designvirksomhed, der forvalter og videreudvikler arven efter den velkendte designer og arkitekt Verner Panton. I tæt samarbejde med Verner Panton Design AG genintroducerer virksomheden hans ikoniske møbler og belysning til nutidens miljøer. Kollektionen er præget af legende former, dristige farver og nytænkende design med både velkendte klassikere og genopdagede værker.














