Hvis du sidder foran en computer, så sidder du formentlig på en kontorstol, der kan indstilles på forskellige måder. Sidder du godt? Mærk ordentligt efter. Er svaret ’nej’, så behøver der ikke nødvendigvis at være noget i vejen med stolen. En korrekt indstilling af kontorstol er måske det, der mangler. En ergonomisk kontorstol skal kunne tilpasses til din krop. Her viser vi, hvordan korrekt indstilling af kontorstol går til.


Indstil din stol rigtigt

Har din kontohttps://www.dpj-workspace.com/dk/36-kontorstol rstol  en masse håndtag, som du aldrig har turdet røre ved? Plejer du at låne din kollegas stol, men nøjes med at sænke eller hæve sædet? Når din indstilling af kontorstol ikke er tilpasset til dine mål, er der større risiko for skader. Det kan handle om alt fra hæmmet blodcirkulation i benene til spændinger i nakke og skuldre. Du kan undgå dette ved at indstille din stol korrekt.


Typiske muligheder for indstilling af kontorstol

Her er nogle typiske funktioner, som ergonomisk indstilling af kontorstol plejer at have:

1. Justerbar siddehøjde.

2. Justerbar siddedybde.

3. Hæve- og sænkbar rygstøtte.

4. Justerbar lændestøtte.

5. Låsbar vippefunktion med justerbar modstand.

6. Justerbare armstød.


Sådan indstiller du din kontorstol – trin for trin

1. Sæt dig ned i stolen så langt ind mod ryglænet som muligt. Sørg for, at funktionen er låst i en opret stilling. Hæv sædet, så du sidder med fodsålerne på gulvet og knæene i en vinkel på 90 grader.

2. Juster sædedybden, så du får et mellemrum på 5 til 10 centimeter mellem fronten af stolen og dine knæhaser. Dette mindsker trykket på lår og knæhaser, hvilket giver en god blodcirkulation.

3. De fleste rygstøtter har en indbygget lændestøtte i form af et svaj i rygstøttens nedre del. Hæv eller sænk rygstøtten, så svajet flugter med din naturlige kurve i ryggen. Kan lændestøtten justeres, så bør du tilpasse dybden og højden efter det, der føles godt for dig.

4. Lås vippefunktionen og brug vægtmodstanden til at justere vippefunktionen efter din vægt. Er du meget let, skal du mindske modstanden. Er du højere og derfor tungere, skal du øge modstanden. Du skal kunne vippe bagover i stolen på en måde, der føles behagelig, uden at føle, at du falder frit og er nødt til at holde fast i armstøtterne. Vi anbefaler, at du altid arbejder med vippefunktionen i ulåst tilstand, fordi det er godt for blodomløbet.

5. Juster højden på armstøtterne, så de er i højde med skrivebordet. Når du hviler armene på armstøtterne, så skal du have albuerne i en vinkel på 90 grader.

Hvis du følger disse trin, så burde du sidde godt i løbet af nul komma fem. Har du brug for hjælp, så er vi klar til at hjælpe dig – på telefonen, via mail og chat. Hos os finder du kontormøbler  til alle kontorer og -miljøer.

God fornøjelse!

Hos DPJ finder du kontormøbler til den moderne arbejdsplads.

DPJ Workspace leverer møbler til både små og store virksomhedsprojekter, og selvfølgelig hjælper vi dig også som privatperson. Vi leverer altid professionel interiør til alle kontormiljøer med mindst 5 års garanti.

I vores onlinebutik finder du et udvalg af de mest almindelige møbler til kontorer. - Hvis du leder efter et specifikt mærke, en anden farve eller et andet materiale, beder vi dig kontakte os, så hjælper vi dig personligt.

Hvad vores kunder siger

Et udvalg af vores kunder

Microsoft
Carlsberg
Daniel Wellington
Google
Eton
Sony Music